Webshop
Menu
Webshop
+45 8738 6411

Svejser du i rør? Sådan letter du din hverdag

af Lene Børgesen, dato Jun 19, 2023 9:37:10 AM

Montagearbejde, svejsning af rørsystemer på værksted, mejeri eller måske pharmaindustrien - hvis en eller flere af de funktioner er en del af din hverdag, kender du med garanti til udfordringerne ved håndholdt rørsvejsning. Vi kommer her med et bud på noget, der kan lette din hverdag. 

_DSC3658_hj
Giver det til tider lidt for meget sved på panden at svejse rør, kommer vi her med et bud på en løsning, der kan lette din hverdag. 

Tidskrævende svejsninger og dårlige arbejdsstillinger er ofte en del af arbejdsdagen, når den står på rørsvejsning. Men forestil dig, at du kan automatisere noget af svejsearbejdet og supplere dit eget håndværk med en mobil orbital svejser, som både vil spare dig tid og hårdt slid - og samtidig bidrage med flotte og ensartede resultater. 

Orbitalums Mobile Welder er en nyhed, som giver en hjælpende (automatiseret) hånd til dit manuelle rørsvejsearbejde. Mobile Welder'en er en tranportabel orbital rørsvejser på ca. 15 kg, som du kan have med lige derhen, hvor arbejdet skal gøres. 

still3_hj
Formålet med en orbital svejser er ikke at erstatte manuel svejsning, men at supplere det, så hele processen bliver lettere, sundere og billigere. 

Anmeldelser fra 'den virkelige verden'
Den mobile orbitalsvejser er testet og afprøvet af manuelle svejsere fra 'den virkelige verden', og i deres tilbagemeldinger fremhæver de følgende fordele:

Mobilitet. Den er let at have med, hvor end man skal hen og arbejde.
Fleksibilitet. Dens mulighed for at skifte mellem automatiseret orbitalsvejsning og manuel svejsning giver det bedste fra begge verdener. 
Let at bruge. Den har en simpel menustruktur og er let at betjene via touch-skærm eller drejeknappen. 

still4_hj
Den transportable orbitalsvejser er testet af "rigtige svejsere", og ifølge dem er en af de helt store fordele, at den er let at have med rundt på arbejdspladsen. 

Opgradering efter behov
Den transportable orbitalsvejser er både simplere i sine funktioner og i en lavere prisklasse end dens storebrødre (fx Orbimat 180), men de høje standarder for kvalitet og service, som vi kender fra Orbitalum, er stadig tilstede. 

Det betyder også, at der er mulighed for at bygge videre på Mobile Welder, så den ender med at have samme funktioner som for eksempel Orbimat 180 Smart Welder - hvis behovet for det opstår. Hermed kan maskinen altså opgraderes i takt med dine kunders krav. 

still5_hj
Stabiliteten med en orbital svejser sikrer ensartede resultater af høj kvalitet hver gang. 

Fordelen ved orbitalsvejsning (automatiseret rørsvejsning)
Uanset om der er tale om den stationære eller mobile orbital-løsning, er fordelene ved at automatisere noget af rørsvejsearbejdet altid de samme:

Ergonomisk.
Tidsbesparende.
Høj gentagelsesnøjagtighed.

854001001-Food and bev pakke_hjDet er muligt at få Mobile Welder og 4,5" svejsehoved i én samlet pakke.
Se Mobile Welder i vores shop

 

 

Du kan også læse mere om Mobile Welder på Orbitalums egen side her.

om:orbital

Få tips og tricks til svejsning og skæring i vores nyhedsbrev.

Læs også